Udskriv siden

Skive GF satte sig på halvdelen af finalepladserne til Hold DM i kvindelig idrætsgymnastik.

Lørdag den 17. september 2011 var Skive Gymnastikforenings kvindelige idrætsgymnaster til Hold DM kvalifikation i Viborg Gymnastikforening. Der stillede i alt 7 hold op for at kæmpe om de 4 pladser i næste weekends finale, og Skive var eneste forening der kunne stille med hele 2 kompetente hold.

Skives 1. hold Janneke Lanng, Emilie Louise Andersen, Rikke Lanng, Mie Jæger, Signe Juhl Jørgensen og Stephanie Hulegaard Lyng kom ind på en flot anden plads med 126,85 point, efter KG66 med 139,40 point. Herfra var der igen et stort spring på 9,15 point ned til VIK Århus med 117,7 point på 3. pladsen. 4 pladsen med kun 1 point op til VIK gik til Skives 2. hold med Rebecca Liborius Jensen, Julie Høg Krogsgaard, Amalie Brammer Kristiansen, Julie Lund Larsen, Anna Rump Hansen og Antonia Hotineanu. De tre hold der ikke kvalificerede sig til finalen var ROG, Gefion og VGF.

Det er nu andet år i træk at Skive har to hold i finalen og i år har de reelt mulighed for at vinde 2 medaljer. Holdene tager resultatet fra kvalifikationen med sig til finalen, så Skive 1 skal indhente hele 12,55 point for at komme om på den anden side af KG66 og vinde guld. Samtidig skal de passe på ikke at blive indhentet af VIK der ligger 9,15 point bag dem.

På papiret ser det noget lettere ud for Skives dygtige 2. hold. De skal bare indhente det ene point de er bagefter VIK for at sikre sig bronzemedaljerne. Der er altså lagt op til en rigtig spændende finale i Kastrup, hvor udfaldet vil afhænge af gymnasternes dagsform, men også at hvor dygtige de og instruktørerne har været til at evaluere videooptagelserne og finpudse øvelserne fra kvalifikationen.

Bagerst instruktør Hanne Laursen, Emilie Louise Andersen, Julie Lund Larsen, Rebecca Liborius Jensen, Rikke Lanng, Signe Juhl Jørgensen og Mie Jæger.

Forrest Janneke Lanng, Antonia Hotineanu, Stephanie Hulegaard Lyng, Julie Krogsgaard, Amalie Brammer Kristiansen og Anna Rump Hansen


Billede  -  af  
 
Dragtsponsorer for KIG