Udskriv siden

Hold DM 2011 Finale

Skive hold Danmarks Mestre på bom

Lørdag den 24. september 2011 var Skive gymnastikforenings kvindelige idrætsgymnaster til Danmarksmesterskaber i idrætsgymnastik for hold

Hold DM er den mest eftertragtede konkurrence at vinde indenfor kvindelig idrætsgymnastik. Her bliver gymnasternes og ikke mindst trænernes arbejde det sidste år evalueret. Her kan trænerne vise at de ikke kun har satset på et eller to store talenter, men har løftet alle gymnasternes niveau. Hold DM er ikke niveau/aldersopdelt. Her konkurrerede alle piger uanset alder, efter det internationale senior reglement. Et hold består af 6 gymnaster som trænerne har udvalgt så de supplerer hinanden og hver især kæmper i de discipliner de er stærkest i. Af de 6 gymnaster på holdet deltager 4 i hver disciplin og de 3 bedste resultater tæller.

Skivetræner Hanne Laursen er godt tilfreds med trænerteamets resultater i år, for sammen med sine medtrænere Annelise Larsen Lyng og Ferenc (Frank) Matkocsik har hun som eneste danske klub kunnet få hele to hold kvalificeret til DM finalen. Det betyder at på nær skadede Mette Høgh Nielsen deltog hele Skive GFs elitehold i finalen.

Skives to hold lå efter kvalifikationen sidste lørdag som nr. 2 og 4 blandt de 4 kvalificerede hold. Begge Skivehold kørte bedre end sidst men desværre var det også tilfældet for både VIK og KG66, så Allround resultatet blev guld til KG66, sølv til Skive 1, bronze til VIK og en 4. plads til Skive 2.

Emilie, Janneke og Signe kørte så flotte og sikre bomøvelser at de her sikrede sig titlen som Danmarksmestre. På hesten sprang Emilie, Rikke og Signe nogle utrolig flotte spring til stå, og vandt her sølv med kun 1,3 point op til guldmedaljen. I Barren vandt Emilie, Janneke og Mie også sølv og på gulvet vandt Emilie, Janneke og Signe bronze.

Skives 2. hold blev som sagt på 4. pladsen i Allround konkurrencen, men Antonia, Amalie og Julie K fik tilkæmpet sig en flot bronze medalje på hest kun 1,5 point bagefter Skive 1.

Træner Hanne Laursen er rigtigt godt tilfreds med pigernes indsats ”Pigerne har været gode til at evaluere video fra kvalifikations konkurrencen og tage imod vores råd og vejledning, så scoren i finalen blev bedre end i kvalifikationen. ”

Eliteholdets næste konkurrencer bliver en venskabskonkurrence i Ungarn i efterårsferien og Jysk Open i Jebjerg den 5. november hvor Skive GF har inviteret både danske og udenlandske klubber til konkurrence.

Bagerst instruktør Ferenc (Frank) Matkocsik, instruktør Lene Andersen, Janneke Lanng, Rebecca Liborius Jensen, Emilie Louise Andersen, Mie Jæger, Signe Juhl Jørgensen, Julie Lund Larsen og instruktør Hanne Laursen.

Forrest Rikke Lanng, Julie Krogsgaard, Stephanie Hulegaard Lyng, Antonia Hotineanu, Amalie Brammer Kristiansen og Anna Rump Hansen



 

Billede  -  af  
 
Dragtsponsorer for KIG