Udskriv siden

Viborg Kruset 2010

 

3 skivegymnaster i international konkurrence

Lørdag den 30. oktober 2010 var de tre Skivegymnaster Signe Juhl Jørgensen 12 år, Mette Høgh Nielsen 13 år og Janneke Lanng 14 år inviteret til at deltage i den 44. udgave af Viborg Kruset. I konkurrencen deltog foruden de 14 danske piger, 9 gymnaster fra Tyskland, Sverige og Ungarn.

Træner Lene Andersen, Mette Høgh Nielsen, Signe Juhl Jørgensen, Janneke Lanng og træner Hanne Laursen

Viborg Kruset er en invitationskonkurrence for seniorer på 15 år og derover. Dog er det muligt, for juniorgymnaster at deltage på samme vilkår som seniorerne, dvs. at kravene til øvelserne er højere end dem juniorerne er vant til. Skivepigerne klarede sig udmærket i den hårde konkurrence, hvor de udenlandske gymnaster som sædvanligt lagde sig i spidsen.

Bedste Skivepige blev Signe Juhl Jørgensen der blev 6. bedste dansker og blev med sin flotte bomøvelse uden nedfald placeret som den 4. bedste dansker på bom.

Den 8. bedste dansker blev Mette Høgh Nielsen som kørte Skives bedste barreøvelse.

Herefter fulgte Janneke Lanng som nr. 9. ud af de danske gymnaster. Janneke er efter en længere skadesperiode tilbage på alle fire redskaber og i særdeleshed på bom, hvor hun kørte en stort set fejlfri øvelse.

For træner Hanne Laursen var det en kærkommen lejlighed til at få bedømt Mette og Jannekes øvelser, så de kan blive finpudsede til midt i december, hvor de sammen med resten af Skives bedste gymnaster skal til Christmas Gym Cup i Luxemburg. ”Jeg forventede ikke de store resultater da mine piger bla. skulle dyste imod den netop hjemvendte danske VM trup. Det lykkedes dog både Signe og Janneke at slå en af VM deltagerne på bommen, hvilket viser lidt om mine pigers niveau.” udtaler Hanne Laursen.

 

 

Dragtsponsorer for KIG