Udskriv siden

Hold Dm 2010 kvalifikation

Sensationel kvalifikation til Skives 2. hold

Søndag den 21. marts 2010 var der kvalifikation til Hold DM i Kvindelig Idrætsgymnastik i Viborg hvor 2 af de 8 deltagende hold var fra Skive GF. Sidste år blev Skives førstehold bronzevindere og dagens mål var at placere førsteholdet som nr. 3 da dagens point går med til finalen i Kastrup i næste weekend.

I første halvdel af konkurrencen hvor de 4 lavest seedede hold konkurrerede om 5.- 8. pladsen skete det som kun de færreste havde turdet håbe på – Skives 2. hold med Amalie Brammer Kristiansen på 10 år, Julie Høg Krogsgaard på 10 år, Julie Lund Larsen på 12 år, Mie Jæger på 13 år, Pernille Greisen Iversen på 10 år og Rebecca Liborius Jensen på 13 år erobrede 6. pladsen og Skive har dermed for første gang nogensinde hele 2 hold med i Hold DM finalen. Efter barre og hest så det ellers ikke for godt ud da Skive 2 var hele 7 point bagud i forhold til 6. pladsen og kvalifikationen. Men på bom og gulv som traditionelt er skives bedste redskaber viste pigerne stor styrke og koncentration og scorede 60,5 af de i alt 107,7 point så der var hele 5,35 point ned til 7. pladsen.

KIG-formand Allan Lanng     er stolt af det unge hold med konkurrencens 3 yngste gymnaster på kun 10 år. Holdet har ved kvalifikationen bevist den store bredde og det høje niveau som Trænerne og gymnaster sammen arbejder hen imod i Skive GFs KIG afdeling.

Om eftermiddagen var det Skives 1. hold, Emilie Louise Andersen, Emma Mader Kjær, Janneke Lanng, Mette Høgh Nielsen, Rikke Lanng og Signe Juhl Jørgensen der som sagt helst skulle erobre 3. pladsen. Her var der dog ingen store overraskelser – det blev en tæt kamp imod rivalerne fra KG66 der desværre fik tilkæmpet sig 3. pladsen, men heldigvis kun 0,95 foran Skives 1. hold på 4 pladsen. Dette betyder i praksis at Skive ved finalen i næste weekend allerede fra start er 0,95 point bagud i kampen om 3. pladsen og det kræver sine gymnaster at ”tune” de i forvejen flotte øvelser som skivepigerne præsterede søndag.

Kampen om 1. og 2. pladsen står imellem Viborg Gymnastikforening og Hermes der begge har gymnaster med en gennemsnitsalder på 18 imod Skive 1s 13 år og skive 2s 11,5 år.

Trænerne Hanne Laursen og Lene Andersen er rigtig stolte af alle 12 pigers flotte præstation og håber at pigerne trods de dårlige trænings forhold i sidste og i næste uge vil være på toppen til finalen. Det er heldigvis sidste sæson hvor elitegymnasterne må undvære deres træningslokale (Bråruphallen) lige midt i konkurrencesæsonen. Fra ca. 1 september flytter Elitegymnasterne nemlig til Sport & event center Jebjerg hvor de får deres eget afsnit med permanent opstillede redskaber og ikke skal vige pladsen i tide og utide.





 

Billede  -  af  
 
Dragtsponsorer for KIG