Udskriv siden

Pige DM 2008

4 Danmarks Mestre, 11 guldmedaljer, 7(8) sølvmedaljer, 4 (3) bronzemedaljer tog Skive GF's Gymnastikpiger med sig hjem fra Pige DM 2008 i Århus.

SGF’s elite instruktører Hanne Laursen og Maria Lanng kunne ved Pige DM i kvindelig idrætsgymnastik lørdag den 12. april høste frugterne af sæsonens hårde arbejde med deres pigerækkegymnaster.

De 10 skivepiger startede med en meget ukoncentreret opvarmning, men efter en lille alvorlig peptalk med instruktør Hanne Laursen, tog pigerne sig gevaldigt sammen og de kørte alle meget flotte øvelser. Selv de sidste øvelser 11 timer efter start, blev kørt flot.

I pige 1 (født 1998 og 1999) rækken blev Skives Emilie Andersen suveræn danmarksmester på alle 5 redskaber, og blev også samlet danmarksmester med hele 13, 5 point ned til nr. 2

Rikke Lanng blev samlet nr. 3 med kun 0,5 point op til nr. 2   nr. 2 (viser det sig efter gennemgang af dommersedlerne) og vandt derudover sølv på gulv,

Skive GFs debutanter i pigerækken kørte også flot igennem deres øvelser. Josefine Blom Pedersen blev samlet 8, Julie Hindkjær blev samlet nr. 12 og Skives yngste gymnast Anne Drachmann Møller blev samlet nr. 16, med en flot 5. plads i basicline.

I pige 2 (født 1996 og 1997) rækken vandt Mie Jæger samlet sølv, bronze på gulv, bronze i barre, guld bassicline og bom.

Signe Juhl Jørgensen imponerede skives medbragte A-dommer Annelise Larsen Lyng, da Hun fejlede sine tzuk-(ahara) på hesten under opvarmningen, men valgte ikke at køre sikkert (overslag), og derefter fightede sig til et rigtigt flot tzuk til guldmedalje. Derudover vandt hun sølv på gulv og bom, og samlet bronze.

Mette Høgh Nielsen blev samlet nr. 6 og Rebecca Liborius Jensen samlet nr. 9

I pige 3 (født 1995) overraskede Janneke Lanng sig selv ved at blive Dansk mester på bom og samlet, og vinde sølv i bassicline, gulv og barre. Slideren Janneke kørte sine øvelser meget sikkert og flot igennem, hvilket resulterede i at hun slog de sjællandske favoritter, der havde sværere momenter, og højere udgangskarakter, men tilsvarende flere fejl i udførelsen

Hanne Laursen og Maria Lanng er stolte over de 11, guldmedaljer, 7 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer, og de glæder sig til næste forår hvor de skal have de nykårede Danske Mestre Janneke, Mie, Emilie og Signe med til den eftertragtede hyldning hos borgmesteren.

Billede  -  af