Udskriv siden

Lejr opskrift

”OPSKRIFT” TIL LEJR FOR ELITE-, STIGE OG TALENTHOLDET

· Ved tilmelding af barnet til et lejrarrangement i Skive-regi skal forældrene kunne afkrydse, hvilke tidspunkter i lejrperioden de er til rådighed.

· Et forældrepar får til opgave at lave alle indkøb. Parret får det indkøbte beløb refunderet af forældreforeningen mod forevisning af kvittering. Disse placeres i køkkenet – på køl. Forældre der skal lave mad, må så hente råvarerne i køkkenet. Med råvarer menes de overordnede indkøb. Der forventes at de enkelte forældre selv lægger småting til, såsom krydderier, mel, sukker o.l.

· Ved hvert arrangement skal børnene medbringe følgende:

1. Gymnastiktøj, sko, træningsdragt

2. Sovepose og hovedpude

3. Alm. tøj og nattøj, toilettaske

4. Bestik, dyb- og flad tallerken samt krus

5. Drikkedunk

6. Liggeunderlag

7. Håndklæde

· Forældreforeningen sørger for den nødvendige reservation af sale, borde og stole. Herunder afhentning og aflevering af nøgle til skolen. Ligeledes sørger forældreforeningen for at facilliterne er til stede ved lejrens start.

· Ved hver lejr skal vælges nogle forældrehold, som skal være værter. Disse skal ikke tilberede maden, men sørge for alle praktiske detaljer som f.eks. opsætning af bord og stole, sørge for drikkevarer til børnene, opvask, oprydning. Der skal altid være et værtspart til stede under hele lejren.

· Ved lejren start og afslutning skal der være forældre til stede til at hjælpe med opsætning og nedtagning af redskaber.

· Så snart deltagerlisterne foreligger skal forældreforeningen uddelegere opgaverne. Alle forældre skal have en liste med navne og telefonnumre på de øvrige forældre, således man indbyrdes kan bytte opgaver og fordele arbejdet. Er man som forældre blevet sat på en opgave, er det den enkelte forældres ansvar, at opgaven fuldføres. Det er IKKE trænere eller forældreforeningens ansvar. Opgaverne er som følger:

1. Morgenmad

2. Frokost

3. Aftensmad

4. Indkøb

5. Værtspar – rollen kan opdeles, således at der er et hold fra kl. 8.00 - 13.00, og et hold fra kl. 13.00 til efter aftensmaden. (som også sørger frugt og grønt i dagens løb)

· Menuen fastsættes af forældreforeningen af hensyn til parret som står for indkøb. Forslag til menu modtages gerne.

· Ved lejrens afslutning skal alt tilbageleveres til skolen i opryddet og rengjort stand. Affald må ikke blive tilbage på skolen, men fjernes og bortskaffes på fornuftig vis. ( Kan forældreforeningen købe ekstra renovationssække???)

· Overskud fra lejrarrangementer går til forældreforeningen, og derved bruges på vores børn.

Dragtsponsorer for KIG