Salling Bank Pokalen 2010
Nu er vi kommet til en af sæsonens helt store højdepunkter – nemlig uddeling af årets
Salling Bank Pokalen 2010
Salling Bank Pokalen tildeles hvert år til en person eller til en gruppe af personer, som har gjort noget særligt for Skive Gymnastikforening.
Sidste års modtager af Salling Bank Pokalen var Jette Kristiansen, og hun vil overrække Pokalen videre til dette års modtager. Jette modtager som erstatning for selve Salling Bank Pokalen en erindringsgave til evigt minde og eje. Da Jette er foreningens madmor, er erindringsgaven i år en appelsinskralder!
Pokalen går i år til en af foreningens helt store ildsjæle
- én, der aldrig går i vejen for at påtage sig en opgave – og det gælder både i rollen
- som instruktør
- som afløser for andre instruktører
- som bestyrelsesmedlem
- som meget aktiv gymnastikforældre
- én, der det seneste år har varetaget mange forskellige funktioner i Breddeafdelingen
- én, der i mange år har gjort et stort stykke arbejde omkring Showpigerne – herunder
- udsendelse af pressemeddelelser
- finde tøjsponsorer m.v.
- én, der i år har brugt ca. 10 ruller gavepapir til indpakning af de flotte gaver til amerikansk lotteri
- vi har mange i foreningen, der yder en kæmpe indsats – og her har vi én, der har gjort det igennem mange år – og én, der også var klar til at sikre, at vi fik styr på Salling Bank Pokalen igen i år!
Mange har sikkert allerede gættet det – det er med stor glæde, at jeg kan offentliggøre. at dette års Salling Bank pokal går til
Mona Jørgensen!
Mens Mona kommer herop vil jeg lige supplerende oplyse, at Mona
- sidder i bestyrelsen for Breddeafdelingen, hvor hun især gør en stor indsats omkring instruktørpleje og ikke mindst hele puslespillet omkring timefordelingen
- i snart mange år har trænet Rytmesveskerne – de senere år sammen med sine piger Anne og Marie
- er indpisker for formanden, så jeg ikke glemmer noget!
Tillykke med pokalen.
Med venlig hilsen
Lasse Buhl Jørgensen - formand