Udskriv siden

referat generalforsamling 2010

Skive GF afholdt onsdag den 16/6 ordinær generalforsamling på Idavang i Skive. De fremmødte medlemmer blev præsenteret for gode resultater, både sportsligt og regnskabsmæssigt.

 

 Referat af den ordinære generalforsamling i SkiveGF d. 16-6-2010

Der var i alt fremmødt ca. 22 medlemmer.

1. Valg af dirigent
Hanne Greisen blev valgt som dirigent.

2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år samt godkendelse af samme.
Formand Lasse Buhl Jørgensen aflægger beretning for Hovedbestyrelsen og Breddeafdelingen.
Allan Lanng aflægger beretning fra KIG-afdelingen.
Alle 3 beretninger godkendes.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Regnskabet godkendes.

4. Fremlæggelse af budget til godkendelse.
Budgettet godkendes.

5. Indkomne forslag.
Der er ikke fremsendt nogen forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer til KIG-afdelingen.
Allan Lanng, Hanne Laursen og Lene Andersen er på valg.
Alle 3 bliver genvalgt.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer til Breddeafdelingen
Jette Kristiansen og Charlotte Stocklund er på valg. De modtager ikke genvalg.
Kirsten Hansen og Anette Kristiansen vælges.

8. Valg af revisorer.
Bettina Blom Pedersen er på valg.
Bettina genvælges.

9. Eventuelt.
Brian spørger, om det kunne være en ide at afholde fælles opvisning i Jebjerg.
Dette kunne være en god ide, men den afvises, da der ikke er plads til ret mange tilskuere i hallen.
Mona foreslår i stedet, at KIG og Bredde gensidigt inviterer repræsentanter fra hinanden til opvisninger.
Der tales en del om de mange penge, der skal findes til skumgraven i KIG-tilbygningen i Jebjerg. Gode ideer efterspørges.

Generalforsamlingen afvikles og afsluttes i særdeles god stemning.
Der gives blomster til: Jens Peter Laursen som takker af efter mange års arbejde i SkiveGF som bestyrelsesmedlem, formand, medlemsregistrator, webmaster mm.
Susanne Jæger som har stået for booking af haltider gennem flere år og nu takker af.
Jette Kristiansen (gavekort, da hun er i USA) og Charlotte Stocklund som begge takker af som bestyrelsesmedlemmer i Bredden

referent Lene Andersen