Ekstraordinær generalforsamling 2007
Ekstraordinær generalforsamling i Skive Gymnastikforening
Den 16. Januar 2007.
- VALG AF DIRIGENT
Åse Nielsen vælges som dirigent.
Hun konstaterer, at den ekstraordinære generalforsamling er rettidigt indkaldt.
- FORELÆGGELSE AF BUDGET FOR SÆSON 2006/2007
Posterne ”sponsorindtægt Jump Judes” og ”hensættelse til Jump Judes” skal nedsættes fra 47.000 kr. til 37.000 kr.
Jens Peter redegør for initiativer, der næste år forventes at nedbringe underskuddet i KIG-afdelingen til ca. 40.000 kr.
Lasse problematiserer, at KIG-bredde favoriseres i forhold til foreningens øvrige breddegymnastik. Han henstiller kraftigt til, at bestyrelsen sørger for at udgifterne i KIG-bredde reduceres i næste års budget.
Der udspiller sig herefter en længere diskussion om KIG-afdelingen. En påpeger, at der sikkert også er andre hold i breddedelen, der ikke giver så stort overskud som andre hold.
En sætter spørgsmålstegn ved det rimelige i, at eliteholdet giver underskud. Dirigenten fastholder, at det ikke er spørgsmålet om vi skal have elitegymnastik, der er til diskussion her. Den beslutning er taget, og er ikke på dagsordenen i dag.
Det fremgår af diskussionen, at det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med næste sæsons budget, at få en bredere drøftelse af ovennævnte problemstillinger.
Der fremsættes synspunkter om, at det ikke er relevant med kolonnen ”afvigelse” i budgettet, da denne ikke kan bruges til noget. Åse påpeger, at den kan være med til at give et indtryk af, hvor foreningen bevæger sig hen ad, da den fortæller om forskelle mellem regnskabet for sidste sæson og budgettet for indeværende sæson.
Der bliver spurgt til restancer ift. kontingentbetaling. Jens Peter redegør for, at der ind til videre mangler 15.000 i at nå budgettet. der forventes indbetalt restancer/nye medlemskaber på 50.000 kr
Det oplyses, at der blev indkøbt en airtrack, som viste sig alligevel ikke at være anvendelig.
Den forventes solgt og en ny indkøbt for pengene.
Budgettet sættes til afstemning, og det vedtages med meget stort flertal.
- FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER
Ændringer i forhold til bestyrelsens forslag:
- i § 6 ændres anden linie til:
”ordinær generalforsamling afholdes hvert år i juni måned …..”
- i § 6 ændres endvidere i tredje afsnit:
”Stemmeret opnås efter en måneds medlemskab……”
- i § 11 ændres første linie til:
”Foreningens regnskabsår er fra 1. maj til 30. april”
Ligeledes rettes datoen i tredje linie til ”30. april”
Jesper Dybdal fremsætter mundtligt forslag om, at § 11 udvides, således at det fremgår, at også budgettet skal godkendes på den ordinære generalforsamling. Dette forslag skal til afstemning på næste generalforsamling.
Forslaget til nye vedtægter med ovenstående ændringer vedtages med meget stort flertal.
Referent: Lene M. Andersen