Udskriv siden

8 Skive gymnaster kvalificerede sig til Landsstigestævnet

Af: Jens Peter Laursen

De 8 Talenter var lørdag den 1. oktober 2011 til kredsstige konkurrence i kvindelig idrætsgymnastik i Århus. Det var pigernes første konkurrence uden for Skive, og der var mere end bare medaljer på spil. Konkurrencen fungerede nemlig også som udtagelse til Danmarks Gymnastikforbunds Landsstigestævne den 19. og 20. november i Greve på Sjælland.

I stedet for, som ”i gamle dage” at sende de 10 bedste gymnaster i hver række til Landsstigestævnet, var der i år fastsat et minimums pointkrav i hver række som skulle klares for at blive udtaget. For de ældste skivepiger der deltog i rækker med under 10 jyske piger, betød det at de ikke som tidligere år, var selvskrevne til Landsstige deltagelse, men at de skulle slå pointkravet. Den nye udtagelsesprocedure var således med til at øge spændingen hos gymnaster, trænere og forældre. Det viste sig dog at alle gymnastikpigerne fra Skive klarede kravet og således skal til Landsstigestævne i november. Medaljehøsten på 19 stk. var også fin og velfortjent. Træner Hanne Laursen er godt tilfreds med pigerne resultater og syntes at pigerne klarede deres første konkurrence godt. Den næste halvanden måned skal hun sammen med pigerne havde trænet deres øvelser, så de sidder på rygraden og så pigerne ikke glemmer vigtig elementer i dem. Til landsstigestævnet plejer konkurrencen at være tæt, så der gælder det om at kunne sin øvelse i søvne fordi selv en tiendedel kan koste en podieplads.

Bagerst: træner Hanne Laursen, Mathilde Fuglsang, Rigmor Andersen og Stine Bak Bruun.

Forrest: Michelle Hulegaard Lyng, Sofie Søgaard, Laura Hedegaard Rasmussen, Aline Gundersen og Caroline Krogsgaard.

03.10.2011

Dragtsponsorer for KIG