4 skive gymnaster udtaget til junior-landsholdet
Af: Jens Peter Laursen
På brutto-landsholdssamlingen i weekenden den 25.-27. februar 2011 blev Emilie Louise Andersen, Mie Jæger, Rikke Lanng og Signe Jul Jørgensen fra Skive Gymnastikforening, sammen med Sarah el-Dabagh fra Vejlby Idrætsklub valgt til at repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab i Kvindelig idrætsgymnastik for Juniorer i Reykjavik på Island den 29. april til 1. maj 2011.
Pige
rne blev på samlingen testet grundigt af landsholdstræner Bernadett ” Didi” Balazs der blev assisteret af trænere fra de deltagende klubber, heriblandt Hanne Laursen fra Skive Gymnastikforening. Hanne var selvsagt stolte over sine piger, der således udgør fire femtedele af det rent Jyske landshold. På den anden side er det ikke nogen stor overraskelse, da de 4 piger ved sidste års Pige og Junior DM’er var flere gange på medaljeskamlerne og desuden har ydet en stor indsats i træningslokalet i de sidste måneder. Ved Junior DM sidst i Marts bliver det endeligt bestemt hvilke redskaber de enkelte piger skal køre til NM.
Billedtekst:
Bagerst Mie Jæger og Signe Juhl Jørgensen, forrest Emilie Louise Andersen og Rikke Lanng.
01.03.2011