Udskriv siden

Samantah om EYOF (ungdoms OL)

Af: Samantha Drejer Thomsen

Der er ingen tvivl om, at det har været en helt fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Det har været en af de største ting, jeg nogensinde har oplevet. Det har været fedt at opleve det sammen­hold, der har været mellem danskerne – også på tværs af sportsgrenene.

EYOF 2009 Tampere

Det hele startede desværre surt for mig, da jeg slog mit knæ under mandagens morgentræning. Jeg følte selv, at det nok ikke var noget, og jeg var klar til at fortsætte med træningen; men efter jeg hurtigt var blevet set efter af en læge på stedet, blev jeg henvist til en klinik i Tampere, hvor jeg ville blive nærmere undersøgt. Lægen mente, at jeg måske havde fået påført mig en meniskskade, hvilket betød at jeg under ingen omstændigheder ville kunne køre konkurrence, og at jeg skulle have en lang skadespause. Dette forstod jeg ikke selv en meter af, da jeg selv ikke havde regnet med, at der var sket noget, og at der sandsynligvis var en chance for, at jeg kunne køre konkurrence. David og jeg gik derfor til den danske fysioterapeut, som med det samme udelukkede en meniskskade og mente, at det snarere var en skade i ledbåndet, hvilket jeg var meget lettet over. Inden konkurrencen blev det besluttet, at jeg derfor kun kunne stille op i barre, og at min øvelse ville blive reduceret.

Det var en fantastisk følelse at stå på podiet i konkurrencehallen. Det var noget, som jeg havde set frem til længe, og den oplevelse ville jeg ikke lade en dum skade ødelægge. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ville køre min øvelse igennem så flot, som jeg kunne efter omstændighederne, og at jeg ville være tilfreds med mig selv bagefter lige meget hvad. Efter jeg havde kørt min øvelse, var jeg egentlig meget glad; men jeg blev dog en lille smule skuffet over min karakter, så jeg prøvede at glemme den, hvilket jeg også hurtigt gjorde.

Alt i alt har det været en helt fantastisk tur, som jeg har nydt hvert et sekund af. Også selvom der både har været op- og nedture. Jeg er glad for, at jeg ikke har ladet skaden ødelægge mit ungdoms OL; men i stedet har prøvet at se positivt på tingene. Gennem hele ugen har jeg fået et rigtig godt sammenhold med resten af den danske delegation; men specielt de fire gymnaster, der var udtaget. Det har været en helt fantastisk tur!

Samantha Drejer Thomsen

01.08.2009

Dragtsponsorer for KIG